Jeg hører tit min far sige “Hvornår mon de opdager det?”
Da jeg skulle lave historien til min fars portræt, skrev jeg til ham for at høre, hvad han egentlig mente. Han skrev tilbage, at jeg skulle google sætningen, og det første der kom frem var Imposter Syndrome, som er, at man tvivler på egne bedrifter og / eller talenter.
I hans næste besked til mig, skrev han “I mit tilfælde vil jeg beskrive mig selv som værende ikke noget særligt, men jeg oplever, at flere behandler mig som rar, vidende og dygtig, og selv føler jeg, at der er så meget, jeg kunne (burde) være bedre til.”
Min far tvivle på sig selv. Det forstod jeg slet ikke. I mine øjne er han alt det, som jeg altid har set op til.
Min far er en god far, en god mand, en god ven og en god kollega. Han løber ikke om hjørner med nogen, og han holder altid tæt, men han er bare et menneske, og mennesker tvivler.
Leave a Comment