Skip to content

Celine Krestine Jakobsen Posts

MOR

Hvis man googler mor, så bliver hun beskrevet som en kvinde set i forhold til det barn, hun føder eller adopterer. Jovist bliver man biologisk set mor, men jeg mener, at morrollen kræver så meget mere.

Min mor har altid prioriteret mig, og hun oser af nærvær og kærlighed, som er så dyb, at jeg ikke kan beskrive den. Jeg kan vel nærmest sige, at den er bundløs og ubetinget.

Jeg er aldrig i tvivl om, at min mor vil stå ved min side uanset, hvad jeg roder mig ud i.

Som barn tog mine forældre mig med til alt. Jeg var aldrig en forhindring eller en undskyldning for, at noget ikke kunne lade sig gøre, og samtidig blev jeg ikke besværliggjort, hvis mine forældre havde planer. Op på ryggen med mig i en bæresele, ned i barnevognen, eller hvad ved jeg og så afsted. Jeg var altid en del af min mor og far.

Hvis i spørg mig, var jeg aldrig en besværlig teenager, men hvis i spørg min mor, så vil hun nok svare anderledes. Jeg erhvervede mig mine egne holdninger og mine egne meninger, og i kan være sikre på, at de kom ud af min mund, hver gang jeg åbnede den, men uanset hvor besværlig jeg var, eller hvor uvenner min mor og jeg kunne være, så stod hun ved min side.

I dag er jeg ikke længere en besværlig teenager, nu er jeg en ung voksen, der forsøger at stå på egne ben, men når jeg mister balancen eller træder forkert, så står hun der stadig.

Min mor er en kvinde, som udstråler tryghed, varme og omsorg, og hun har, sammen med min far, lært mig, hvem jeg er.

3 Comments

FAR

Jeg hører tit min far sige “Hvornår mon de opdager det?”

Da jeg skulle lave historien til min fars portræt, skrev jeg til ham for at høre, hvad han egentlig mente. Han skrev tilbage, at jeg skulle google sætningen, og det første der kom frem var Imposter Syndrome, som er, at man tvivler på egne bedrifter og / eller talenter.

I hans næste besked til mig, skrev han “I mit tilfælde vil jeg beskrive mig selv som værende ikke noget særligt, men jeg oplever, at flere behandler mig som rar, vidende og dygtig, og selv føler jeg, at der er så meget, jeg kunne (burde) være bedre til.”

Min far tvivle på sig selv. Det forstod jeg slet ikke. I mine øjne er han alt det, som jeg altid har set op til.

Min far er en god far, en god mand, en god ven og en god kollega. Han løber ikke om hjørner med nogen, og han holder altid tæt, men han er bare et menneske, og mennesker tvivler.

Leave a Comment

VEJKANTSBUTIKKEN

Jeg spottede en vejkantsbutik, hvor de solgte mælk, ja mælk. Jeg stoppede bilen for at fotografere den. Malte stod ud af bilen kort efter mig, kom hen til mig og kiggede med.

Da jeg var færdig, sagde jeg til ham, at han lige skulle stille sig der, bag bilen, og så ville jeg fotografere ham. Jeg ville fange uhyggen i, at det snart er halloween og hyggen i efterårets mørke.

Jeg synes, det lykkedes, og jeg endte med at være mere tilfreds med mit portræt af Malte end med fotografiet af vejkantsbutikken.

Leave a Comment